Monica Ritterbands designvirksomhed spænder fra arbejde udført for Royal Copenhagen med figurserien og stellet »Musica« til hendes brændeovn for Morsø Jernstøberi – brændeovne med organisk afrundede former og de største glasruder i Morsøs historie. Ovnene bliver omtalt og solgt over en stor del af verden – henover USA, Japan og Sydafrika. Derudover har Monica Ritterband skabt bænkkonceptet »Nature History« af historisk træ. Hun har designet avancerede møbelstoffer for Danish Art Weaving , duge med fortællinger for

Georg Jensen Damask, banebrydende tæppekoncepter for Ege, glaskunst for Holmegaard, forførende bestik og kværne for Raadvad, samt stilrene og klassiske greb for Outrup Vinduer & døre.

Monica Ritterband har tillige skabt en række håndpolerede klassiske, stålstager til bordet, organiske vægstager, fade samt den efterhånden berømte og sjove memoholder »Messengeren«.
Derudover har hun skabt plaider af den fineste alapaca uld, olielamper af terrazzo og smykker i guld, sølv og med brillanter.

næste