Monica Ritterband har designet bordkonceptet »Airborne« inspireret af et flys vinge. Stramt og stærkt – let og elegant. Konceptet består både af spise- og konferenceborde og sofaborde. Og henvender sig på den led til både private og virksomheder.
Bordene er med sin strømlinede og nordiske formgivning en perfekt match til Eilersens kendte kvalitetssofaer.
Sofabordene har rigelig med afsætningsplads og bløde hjørner, således at man ikke kommer til at støde ind i skarpe kanter, når man skal omkring bordet for at finde sin plads i sofaen.

Konference- og spisebordet er formgivet således, at den rang­ordnende placering ved bordenden er erstattet af jævnbyrdige placeringer hele vejen rundt om bordet. Det vil i en kan­tine­op­stil­ling give et signal om med­menneske­lig­hed og ligeværdighed på arbejdspladsen. Bordbenene til både spise- og konferencebordet samt sofabordene er designet ligeledes med inspiration fra fly-indu­strien. Den slanke oval giver bordene et stærkt fod­fæste men samtidig en luftlet elegance. Serien er i høj grad sin egen, men er designet med respekt for omgivelserne, så­ledes at det vil glide ind i alle de miljøer, hvor den moderne, kvali­tets­bevidste indretning er i højsæde.
næste